Jakob 3:1 (DA1871)
Mine Brødre! ikke mange af eder bør blive Lærere, saasom I vide, at vi skulle faa en desto tungere Dom.

Jakob 3:2 (DA1871)
Thi vi støde alle an i mange Ting; dersom nogen ikke støder an i Tale, da er han en fuldkommen Mand, i Stand til ogsaa at holde hele Legemet i Tømme.

Jakob 3:3 (DA1871)
Men naar vi lægge Bidsler i Hestenes Munde, for at de skulle adlyde os, saa dreje vi ogsaa hele deres Legeme.

Jakob 3:4 (DA1871)
Se, ogsaa Skibene, endskønt de ere saa store og drives af stærke Vinde, drejes med et saare lidet Ror, hvorhen Styrmandens Hu staar.

Jakob 3:5 (DA1871)
Saaledes er ogsaa Tungen et lille Lem og fører store Ord. Se, hvor lille en Ild der stikker saa stor en Skov i Brand!

Jakob 3:6 (DA1871)
Og Tungen er en Ild. Som en Verden af Uretfærdighed sidder Tungen iblandt vore Lemmer; den besmitter hele Legemet og sætter Livets Hjul i Brand, selv sat i Brand af Helvede.

Jakob 3:7 (DA1871)
Thi enhver Natur, baade Dyrs og Fugles, baade Krybdyrs og Havdyrs, tæmmes og er tæmmet af den menneskelige Natur

Jakob 3:8 (DA1871)
men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødbringende Gift.

Jakob 3:9 (DA1871)
Med den velsigne vi Herren og Faderen, og med den forbande vi Menneskene, som ere blevne til efter Guds Lighed.

Jakob 3:10 (DA1871)
Af den samme Mund udgaar Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke være saa.

Jakob 3:11 (DA1871)
Mon en Kilde udgyder sødt Vand og besk Vand af det samme Væld?

Jakob 3:12 (DA1871)
Mon et Figentræ, mine Brødre! kan give Oliven, eller et Vintræ Figener? Heller ikke kan en salt Kilde give fersk Vand.

Jakob 3:13 (DA1871)
Er nogen viis og forstandig iblandt eder, da vise han ved god Omgængelse sine Gerninger i viis Sagtmodighed!

Jakob 3:14 (DA1871)
Men have I bitter Avind og Rænkesyge i eders Hjerter, da roser eder ikke og lyver ikke imod Sandheden!

Jakob 3:15 (DA1871)
Dette er ikke den Visdom, som kommer ovenfra, men en jordisk, sjælelig , djævelsk

Jakob 3:16 (DA1871)
thi hvor der er Avind og Rænkesyge, der er Forvirring og al ond Handel.

Jakob 3:17 (DA1871)
Men Visdommen herovenfra er først ren, dernæst fredsommelig, mild, føjelig, fuld af Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk, uden Skrømt.

Jakob 3:18 (DA1871)
Men Retfærdigheds Frugt saaes i Fred for dem, som stifte Fred.
Previous Chapter
« Jakob 2
Next Chapter
Jakob 4 »

Jakob (DA1871) Chapter Selection

1 2 3 4 5

DA1871 Book Selection List