Galaterne 3:1 (DA1871)
O, I uforstandige Galatere! hvem har fortryllet eder, I, hvem Jesus Kristus blev malet for Øje som korsfæstet?

Galaterne 3:2 (DA1871)
Kun dette vil jeg vide af eder: Var det ved Lovens Gerninger, I modtoge Aanden, eller ved i Tro at høre?

Galaterne 3:3 (DA1871)
Ere I saa uforstandige? ville I, som begyndte i Aand, nu ende i Kød?

Galaterne 3:4 (DA1871)
Have I da prøvet saa meget forgæves? hvis det da virkelig er forgæves!

Galaterne 3:5 (DA1871)
Mon da han, som meddeler eder Aanden og virker kraftige Gerninger iblandt eder, gør dette ved Lovens Gerninger eller ved, at I høre i Tro?

Galaterne 3:6 (DA1871)
ligesom jo „Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed“.

Galaterne 3:7 (DA1871)
Erkender altsaa, at de, som ere af Tro, disse ere Abrahams Børn.

Galaterne 3:8 (DA1871)
Men da Skriften forudsaa, at det er af Tro, at Gud retfærdiggør Hedningerne, forkyndte den forud Abraham det Evangelium: „I dig skulle alle Folkeslagene velsignes“

Galaterne 3:9 (DA1871)
saa at de, som ere af Tro, velsignes sammen med den troende Abraham.

Galaterne 3:10 (DA1871)
Thi saa mange, som holde sig til Lovens Gerninger, ere under Forbandelse; thi der er skrevet: „Forbandet hver den, som ikke bliver i alle de Ting, som ere skrevne i Lovens Bog, saa han gør dem.“

Galaterne 3:11 (DA1871)
Men at ingen bliver retfærdiggjort for Gud ved Lov, er aabenbart, thi „den retfærdige skal leve af Tro.“

Galaterne 3:12 (DA1871)
Men Loven beror ikke paa Tro; men: „Den, som gør disse Ting, skal leve ved dem.“

Galaterne 3:13 (DA1871)
Kristus har løskøbt os fra Lovens Forbandelse, idet han blev en Forbandelse for os (thi der er skrevet: „Forbandet er hver den, som hænger paa et Træ“)

Galaterne 3:14 (DA1871)
for at Abrahams Velsignelse maatte komme til Hedningerne i Kristus Jesus, for at vi kunde faa Aandens Forjættelse ved Troen.

Galaterne 3:15 (DA1871)
Brødre! jeg taler paa Menneskevis: Ingen ophæver dog et Menneskes stadfæstede Arvepagt eller føjer noget dertil.

Galaterne 3:16 (DA1871)
Men Abraham og hans Sæd bleve Forjættelserne tilsagte; der siges ikke: „og Sædene“, som om mange, men som om een: „og din Sæd“, hvilken er Kristus.

Galaterne 3:17 (DA1871)
Jeg mener dermed dette: En Pagt, som forud er stadfæstet af Gud, kan Loven, som blev til fire Hundrede og tredive Aar senere, ikke gøre ugyldig, saa at den skulde gøre Forjættelsen til intet.

Galaterne 3:18 (DA1871)
Thi faas Arven ved Lov, da faas den ikke mere ved Forjættelse; men til Abraham har Gud skænket den ved Forjættelse.

Galaterne 3:19 (DA1871)
Hvad skulde da Loven? Den blev føjet til for Overtrædelsernes Skyld (indtil den Sæd kom, hvem Forjættelsen gjaldt), besørget ved Engle, ved en Mellemmands Haand.

Galaterne 3:20 (DA1871)
Men en Mellemmand er ikke kun for een Part; Gud derimod er een.

Galaterne 3:21 (DA1871)
Er da Loven imod Guds Forjættelser? Det være langtfra! Ja, hvis der var givet en Lov, som kunde levendegøre, da var Retfærdigheden virkelig af Lov.

Galaterne 3:22 (DA1871)
Men Skriften har indesluttet alt under Synd, for at Forjættelsen skulde af Tro paa Jesus Kristus gives dem, som tro.

Galaterne 3:23 (DA1871)
Men førend Troen kom, holdtes vi indelukkede under Lovens Bevogtning til den Tro, som skulde aabenbares

Galaterne 3:24 (DA1871)
saa at Loven er bleven os en Tugtemester til Kristus, for at vi skulde blive retfærdiggjorte af Tro.

Galaterne 3:25 (DA1871)
Men efter at Troen er kommen, ere vi ikke mere under Tugtemester.

Galaterne 3:26 (DA1871)
Thi alle ere I Guds Børn ved Troen paa Kristus Jesus.

Galaterne 3:27 (DA1871)
Thi I, saa mange som bleve døbte til Kristus, have iført eder Kristus.

Galaterne 3:28 (DA1871)
Her er ikke Jøde eller Græker; her er ikke Træl eller fri; her er ikke Mand og Kvinde; thi alle ere I een i Kristus Jesus.

Galaterne 3:29 (DA1871)
Men naar I høre Kristus til, da ere I jo Abrahams Sæd, Arvinger ifølge Forjættelse.
Previous Chapter
« Galaterne 2
Next Chapter
Galaterne 4 »

Galaterne (DA1871) Chapter Selection

1 2 3 4 5 6

DA1871 Book Selection List