2 Mosebog 31:1 (DA1871)
Og Herren talede til Mose og sagde

2 Mosebog 31:2 (DA1871)
Se, jeg har kaldet Bezaleel, en Søn af Uri, som var en Søn af Hur, af Juda Stamme, ved Navn.

2 Mosebog 31:3 (DA1871)
Og jeg har opfyldt ham med Guds Aand, med Visdom og med Forstand og med Kundskab, og det i alle Haande Gerning

2 Mosebog 31:4 (DA1871)
til at udtænke Kunstværker, til at arbejde i Guld og i Sølv og i Kobber

2 Mosebog 31:5 (DA1871)
og til at udskære Stene, til at indfatte, og til at udskære Træ, til at gøre alle Haande Gerning.

2 Mosebog 31:6 (DA1871)
Og jeg, se, jeg har medgivet ham Oholiab, Ahisamaks Søn af Dans Stamme, og i hvers Hjerte, som er forstandig, har jeg givet Visdom; og de skulle gøre alt det, som jeg har befalet dig

2 Mosebog 31:7 (DA1871)
Nemlig Forsamlingens Paulun og Vidnesbyrdets Ark og Naadestolen, som er derpaa, og alt Redskab til Paulunet

2 Mosebog 31:8 (DA1871)
og Bordet med dets Redskab og den rene Lysestage med alt dens Redskab og Røgelsealteret

2 Mosebog 31:9 (DA1871)
og Brændofferets Alter med alt dets Redskab og Kedelen med dens Fod

2 Mosebog 31:10 (DA1871)
og Tjenestens Klæder og Arons, Præstens, hellige Klæder og hans Sønners Klæder til at gøre Præstetjeneste udi

2 Mosebog 31:11 (DA1871)
og Salveolien og Røgelsen af vellugtende Urter til Helligdommen; efter alt det, som jeg har befalet dig, skulle de gøre det.

2 Mosebog 31:12 (DA1871)
Og Herren talede til Mose og sagde

2 Mosebog 31:13 (DA1871)
Og du, tal til Israels Børn og sig: I skulle visselig holde mine Sabbater; thi det er et Tegn imellem mig og imellem eder hos eders Efterkommere, at I skulle vide, at jeg er Herren, som helliger eder.

2 Mosebog 31:14 (DA1871)
Derfor skulle I holde Sabbaten, thi den skal være eder hellig; den der vanhelliger den, skal visselig dødes; thi hver som gør Arbejde paa den, den Sjæl skal udryddes af sit Folks Midte.

2 Mosebog 31:15 (DA1871)
Seks Dage skal al Gerning gøres, men paa den syvende Dag er Sabbatshvile, en Hellighed for Herren; hver den, som gør Arbejde paa Sabbatsdagen, skal visselig dødes.

2 Mosebog 31:16 (DA1871)
Derfor skulle Israels Børn tage Vare paa Sabbaten, saa at de holde Sabbaten, hos deres Efterkommere til en evig Pagt.

2 Mosebog 31:17 (DA1871)
Den er et evigt Tegn imellem mig og imellem Israels Børn; thi i seks Dage gjorde Herren Himmelen og Jorden, og paa den syvende Dag hvilede han og vederkvægede sig.

2 Mosebog 31:18 (DA1871)
Og han gav Mose, der han havde endt at tale med ham paa Sinai Bjerg, to Vidnesbyrdets Tavler, Stentavler, skrevne med Guds Finger.
Previous Chapter
« 2 Mosebog 30
Next Chapter
2 Mosebog 32 »

2 Mosebog (DA1871) Chapter Selection

DA1871 Book Selection List