Efeserne 4:1 (DA1871)
Jeg formaner eder derfor, jeg, den fangne i Herren, til at vandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede

Efeserne 4:2 (DA1871)
med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I bære over med hverandre i Kærlighed

Efeserne 4:3 (DA1871)
og gøre eder Flid for at bevare Aandens Enhed i Fredens Baand

Efeserne 4:4 (DA1871)
eet Legeme og een Aand, ligesom I ogsaa bleve kaldede til eet Haab i eders Kaldelse

Efeserne 4:5 (DA1871)
een Herre, een Tro, een Daab

Efeserne 4:6 (DA1871)
een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i alle!

Efeserne 4:7 (DA1871)
Men hver enkelt af os blev Naaden given efter Kristi Gaves Maal.

Efeserne 4:8 (DA1871)
Derfor hedder det: „Da han opfor til det høje, bortførte han Fanger og gav Menneskene Gaver.“

Efeserne 4:9 (DA1871)
Men dette: „Han opfor,“ hvad er det, uden at han ogsaa nedfor til Jordens nedre Egne.

Efeserne 4:10 (DA1871)
Han, som nedfor, han er ogsaa den, som opfor højt over alle Himlene, for at han skulde fylde alle Ting.

Efeserne 4:11 (DA1871)
Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og Lærere

Efeserne 4:12 (DA1871)
til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse

Efeserne 4:13 (DA1871)
indtil vi alle naa til Enheden i Troen paa og Erkendelsen af Guds Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Maal af Vækst

Efeserne 4:14 (DA1871)
for at vi ikke mere skulle være umyndige, der omtumles og omdrives af enhver Lærdommens Vind, ved Menneskenes Tærningspil, ved Træskhed efter Vildfarelsens Rænkespind

Efeserne 4:15 (DA1871)
men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Maader opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus

Efeserne 4:16 (DA1871)
ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenføjes og sammenknyttes ved ethvert hjælpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels tilmaalte Virkekraft, fuldbyrder Legemets Vækst til Opbyggelse af sig selv i Kærlighed.

Efeserne 4:17 (DA1871)
Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre saaledes, som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed

Efeserne 4:18 (DA1871)
formørkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Følge af den Vankundighed, som er i dem paa Grund af deres Hjertes Forhærdelse

Efeserne 4:19 (DA1871)
de, som jo følesløse have hengivet sig til Uterligheden, til at øve al Urenhed i Havesyge.

Efeserne 4:20 (DA1871)
Men I have ikke saaledes lært Kristus

Efeserne 4:21 (DA1871)
om I da have hørt om ham og ere blevne oplærte i ham saaledes, som Sandhed er i Jesus

Efeserne 4:22 (DA1871)
at I, hvad eders forrige Vandel angaar, skulle aflægge det gamle Menneske, som fordærves ved bedrageriske Begæringer

Efeserne 4:23 (DA1871)
men fornyes i eders Sinds Aand

Efeserne 4:24 (DA1871)
og iføre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.

Efeserne 4:25 (DA1871)
Derfor aflægger Løgnen og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.

Efeserne 4:26 (DA1871)
Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gaa ned over eders Forbitrelse

Efeserne 4:27 (DA1871)
giver ikke heller Djævelen Rum!

Efeserne 4:28 (DA1871)
Den, som stjæler, stjæle ikke mere, men arbejde hellere og gøre det gode med sine egne Hænder, for at han kan have noget at meddele den, som er i Trang.

Efeserne 4:29 (DA1871)
Lad ingen raadden Tale udgaa af eders Mund, men saadan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Naade, som høre derpaa

Efeserne 4:30 (DA1871)
og bedrøver ikke Guds hellige Aand, med hvilken I bleve beseglede til Forløsningens Dag.

Efeserne 4:31 (DA1871)
Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhaanelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab!

Efeserne 4:32 (DA1871)
Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.
Previous Chapter
« Efeserne 3
Next Chapter
Efeserne 5 »

Efeserne (DA1871) Chapter Selection

1 2 3 4 5 6

DA1871 Book Selection List