5 Mosebog 32 | DA1871 Bible Study

5 Mosebog 32:1 (DA1871)
Hører til, I Himle! og jeg vil tale, og Jorden høre min Munds Ord!

5 Mosebog 32:2 (DA1871)
Min Lærdom skal dryppe som Regnen, min Tale skal flyde som Duggen, som Støvregnen paa Græs og som Regndraaber paa Urter

5 Mosebog 32:3 (DA1871)
thi jeg vil prædike om Herrens Navn: Giver vor Gud Ære!

5 Mosebog 32:4 (DA1871)
Han er Klippen, hans Gerning er fuldkommen, thi alle hans Veje ere Ret; Gud er Trofasthed og uden Svig; han er retfærdig og oprigtig.

5 Mosebog 32:5 (DA1871)
Det har fordærvet sig for ham, det er ikke hans Børn, det er deres Skændsel, — en forvendt og vanartet Slægt.

5 Mosebog 32:6 (DA1871)
Skulle I gengælde Herren saaledes, du daarlige og uvise Folk? er han ikke din Fader, som har købt dig? han skabte dig og beredte dig.

5 Mosebog 32:7 (DA1871)
Kom i Hu de gamle Dage, betragter Aarene fra Slægt til Slægt; spørg din Fader, og han skal kundgøre dig det, og dine Ældste, og de skulle sige dig det.

5 Mosebog 32:8 (DA1871)
Der den Højeste uddelte Arv iblandt Folkene, der han adskilte Menneskenes Børn, da satte han Folkenes Landemærker efter Israels Børns Tal.

5 Mosebog 32:9 (DA1871)
Thi Herrens Del er hans Folk; Jakob er hans Arvelod.

5 Mosebog 32:10 (DA1871)
Han fandt ham i et øde Land og paa tomme Steder, blandt Ørkens Hyl; han værnede om ham, han underviste ham, han bevarede ham som sin Øjesten.

5 Mosebog 32:11 (DA1871)
Som en Ørn, der opvækker sin Rede, svæver over sine Unger, saa udbredte han sine Vinger, tog ham, bar ham paa sine Slagfjedre.

5 Mosebog 32:12 (DA1871)
Herren alene ledede ham, og der var ingen fremmed Gud med ham.

5 Mosebog 32:13 (DA1871)
Han lod ham fare frem over Jordens Høje, at han aad Markens Grøde, og han lod ham suge Honning af Klippen og Olie af den haarde Sten

5 Mosebog 32:14 (DA1871)
han gav ham Smør af Køer og Mælk af Faar med Fedme af Lam og Vædre, fødte i Basan, og Bukke med Hvedens fedeste Marv; og Druens Blod drak du som Vin.

5 Mosebog 32:15 (DA1871)
Men der Jeskurun blev fed, da slog han ud — du blev fed, blev tyk, fik Huld — og han forlod Gud, som havde skabt ham, og ringeagtede sin Frelses Klippe.

5 Mosebog 32:16 (DA1871)
De gjorde ham nidkær ved fremmede Guder; med Vederstyggeligheder opirrede de ham.

5 Mosebog 32:17 (DA1871)
De ofrede til de Magter, som ikke ere Gud, til Guder, som de ikke kendte, til de nye, som vare opkomne for nylig, hvilke eders Fædre ikke frygtede.

5 Mosebog 32:18 (DA1871)
Den Klippe, som avlede dig, glemte du, og Gud, som fødte dig, slog du af Tanke.

5 Mosebog 32:19 (DA1871)
Og Herren saa det og blev vred af Fortørnelse over sine Sønner og sine Døtre.

5 Mosebog 32:20 (DA1871)
Og han sagde: Jeg vil skjule mit Ansigt for dem, jeg vil se, hvad Ende det tager med dem; thi en forvendt Slægt ere de, Børn, i hvilke der ikke er Troskab.

5 Mosebog 32:21 (DA1871)
De gjorde mig nidkær ved det, som ikke er Gud, de opirrede mig ved deres Afguder, og jeg vil gøre dem nidkære ved det, som ikke er et Folk, ved et daarligt Folk vil jeg opirre dem.

5 Mosebog 32:22 (DA1871)
Thi Ild er optændt i min Vrede, og den brænder til Helvedes Dyb, og den fortærer Landet og dets Grøde og stikker Ild paa Bjergenes Grundvold.

5 Mosebog 32:23 (DA1871)
Jeg vil hobe Ulykker sammen over dem; jeg vil opbruge mine Pile imod dem.

5 Mosebog 32:24 (DA1871)
De skulle udmagres af Hunger og fortæres af hidsig Sygdom og bitter Sot; og jeg vil sende Rovdyrs Tænder imod dem, med Gift fra Støvets Kryb.

5 Mosebog 32:25 (DA1871)
Udenfor skal Sværd og i Kamrene skal Forfærdelse bortrøve dem, baade unge Karle og Jomfruer, det diende Barn med den graahærdede Mand.

5 Mosebog 32:26 (DA1871)
Jeg havde sagt: Jeg vil adsprede dem, jeg vil udslette deres Ihukommelse iblandt Menneskene

5 Mosebog 32:27 (DA1871)
dersom jeg ikke befrygtede at blive opirret af Fjenden, at deres Fjender skulde miskende det og sige: Vor Haand er høj, og Herren har ikke gjort alt dette.

5 Mosebog 32:28 (DA1871)
Thi de ere et raadvildt Folk, og der er ikke Forstand i dem.

5 Mosebog 32:29 (DA1871)
Gid de vare vise, saa vilde de have Forstand paa dette, de vilde betænke, hvad Ende det vilde tage med dem.

5 Mosebog 32:30 (DA1871)
Hvorledes skulde een forfølge Tusinde, og to slaa ti Tusinde paa Flugt, dersom ikke deres Klippe havde solgt dem, og Herren havde overantvordet dem?

5 Mosebog 32:31 (DA1871)
Thi deres Klippe er ikke som vor Klippe, selv naar vore Fjender ere Dommere.

5 Mosebog 32:32 (DA1871)
Thi deres Vintræ er af Sodomas Vintræ og af Gomorras Agre; deres Druer ere Giftdruer, de have beske Klaser.

5 Mosebog 32:33 (DA1871)
Deres Vin er Dragegift og grum Øgleedder.

5 Mosebog 32:34 (DA1871)
Er det ikke gemt hos mig? lagt under Segl i mine Skatkamre?

5 Mosebog 32:35 (DA1871)
Hævnen og Betalingen hører mig til paa den Tid, da deres Fod skal snuble; thi deres Ulykkes Dag er nær, og hvad der er beredt for dem, skal komme hastelig.

5 Mosebog 32:36 (DA1871)
Thi Herren skal dømme sit Folk, og han vil forbarme sig over sine Tjenere, naar han ser, at deres Magt er borte, og at det er forbi baade med den bundne og den løsladte.

5 Mosebog 32:37 (DA1871)
Og han skal sige: Hvor ere deres Guder, den Klippe, som de forlode sig paa

5 Mosebog 32:38 (DA1871)
de, som skulle æde deres Slagtofres Fedt, og som skulle drikke deres Drikofres Vin? Lader dem staa op og hjælpe eder, at der kan være et Skjul over eder!

5 Mosebog 32:39 (DA1871)
Ser nu, at jeg er, og der er ingen Gud ved Siden af mig; jeg døder og gør levende, jeg saarer og jeg læger, og der er ingen, som redder af min Haand.

5 Mosebog 32:40 (DA1871)
Thi jeg opløfter min Haand til Himmelen og siger: Jeg, jeg lever evindeligen.

5 Mosebog 32:41 (DA1871)
Naar jeg skærper mit Sværds Lyn, og min Haand griber til Retten, da vil jeg lade Hævnen komme tilbage over mine Fjender, og jeg vil betale dem, som mig hade.

5 Mosebog 32:42 (DA1871)
Jeg vil gøre mine Pile drukne af Blod, og mit Sværd skal æde Kød, af den ihjelslagnes og fangnes Blod, af Fjendens Fyrsters Hoved.

5 Mosebog 32:43 (DA1871)
Fryder eder, I Hedninger, over hans Folk! thi han skal hævne sine Tjeneres Blod og lade Hævnen komme tilbage over sine Fjender og sone sit Land, sit Folk.

5 Mosebog 32:44 (DA1871)
Og Mose kom og talede alle Ordene af denne Sang for Folkets Øren, han og Hosea, Nuns Søn.

5 Mosebog 32:45 (DA1871)
Og da Mose havde fuldendt at tale alle disse Ord til al Israel

5 Mosebog 32:46 (DA1871)
sagde han til dem: Lægger alle de Ord paa eders Hjerte, som jeg vidner for eder i Dag, hvilke I skulle byde eders Børn at tage Vare paa, saa at de gøre efter alle denne Lovs Ord.

5 Mosebog 32:47 (DA1871)
Thi det er ikke et ørkesløst Ord for eder; thi det er eders Liv; og ved dette Ord skulle I forlænge eders Dage i det Land, til hvilket I drage over Jordanen for at eje det.

5 Mosebog 32:48 (DA1871)
Og Herren talede til Mose paa samme Dag og sagde

5 Mosebog 32:49 (DA1871)
Gak op paa dette Abarims Bjerg, paa Nebo Bjerg, som er i Moabs Land, som er lige for Jeriko, og bese det Land Kanaan, hvilket jeg giver Israels Børn til Ejendom

5 Mosebog 32:50 (DA1871)
og dø paa det Bjerg, som du skal stige op paa, og bliv samlet til dine Folk, ligesom Aron din Broder døde paa det Bjerg Hor og blev samlet til sine Folk

5 Mosebog 32:51 (DA1871)
fordi I forgrebe eder imod mig midt iblandt Israels Børn ved Meribas Vand i Kades, i den Ørk Zin, fordi I ikke helligede mig midt iblandt Israels Børn.

5 Mosebog 32:52 (DA1871)
Thi du skal bese Landet tværs over fra, men du skal ikke komme derhen, ind i det Land, som jeg giver Israels Børn.

5 Mosebog 32 DA1871

5 Mosebog (DA1871) Chapter Selection

DA1871 Book Selection List