Amos 5:1 (DA1871)
Hører dette Ord, som jeg opløfter over eder, en Klagesang, o Israels Hus!

Amos 5:2 (DA1871)
Hun er falden, ej mere skal hun rejse sig, hun, Israels Jomfru! hun er nedkastet paa sin Jord, der er ingen, som rejser hende.

Amos 5:3 (DA1871)
Thi saa siger den Herre, Herre: Den Stad, af hvilken tusinde gik ud, skal beholde hundrede tilovers; og den, af hvilken hundrede gik ud, skal beholde ti tilovers, i hele Israels Hus.

Amos 5:4 (DA1871)
Thi saa siger Herren til Israels Hus: Søger mig, saa skulle I leve.

Amos 5:5 (DA1871)
Og søger ikke Bethel, og kommer ikke til Gilgal, og gaar ikke over til Beersaba; thi Gilgal skal bortføres, og Bethel skal blive til intet.

Amos 5:6 (DA1871)
Søger Herren, saa skulle I leve, at han ikke som en Ild skal drage over Josefs Hus, og den skal fortære, og der skal ingen være, som slukker i Bethel.

Amos 5:7 (DA1871)
De, som omvende Ret til Malurt og kaste Retfærdighed til Jorden!

Amos 5:8 (DA1871)
Han skaber Syvstjernen og Orion og omvender Dødens Skygge til Morgen og formørker Dagen til Nat, han, som kalder ad Havets Vande, og udøser dem over Jordens Overflade — „Herren‟ er hans Navn

Amos 5:9 (DA1871)
han, som lader Ødelæggelse bryde frem over den stærke og Ødelæggelse komme over Befæstningen!

Amos 5:10 (DA1871)
De hade i Porten den, som viser til Rette, og den, som taler oprigtigt, afsky de.

Amos 5:11 (DA1871)
Derfor, fordi I træde paa den fattige og tage en svar Afgift i Korn af ham, saa have I vel bygget Huse af hugne Sten, men I skulle ikke bo i dem; I have plantet lystelige Vingaarde, men I skulle ikke drikke Vin af dem.

Amos 5:12 (DA1871)
Thi jeg ved, at eders Overtrædelser ere mange, og at eders Synder ere svare, idet I trænge den retfærdige, tage Sonepenge og bøje Retten for de fattige i Porten.

Amos 5:13 (DA1871)
Derfor maa den, som er klog, tie i denne Tid; thi det er en ond Tid.

Amos 5:14 (DA1871)
Søger det gode og ikke det onde, paa det I maa leve; og saa skal den Herre Zebaoths Gud være med eder, saaledes som I sige.

Amos 5:15 (DA1871)
Hader det onde, og elsker det gode, og hævder Retten i Porten; maaske Herren, den Zebaoths Gud, maatte vorde det overblevne af Josef naadig.

Amos 5:16 (DA1871)
Derfor, saa siger Herren, den Herre, Zebaoths Gud: Der skal være Klage paa alle Gader, og de skulle sige i alle Stræder: Ve, ve! og de skulle kalde Agerdyrkeren ind til Sorg og til Klage dem, som forstaa sig paa at jamre.

Amos 5:17 (DA1871)
Og i alle Vingaarde skal der være Klage; thi jeg vil drage midt over dig, siger Herren.

Amos 5:18 (DA1871)
Ve dem, som begære Herrens Dag! hvortil skal Herrens Dag være eder? den er Mørke og ikke Lys

Amos 5:19 (DA1871)
ligesom naar een flyr for Løven, og der da møder ham en Bjørn, og naar han er kommen i Huset og støtter sig med sin Haand til Væggen, der da en Slange bider ham.

Amos 5:20 (DA1871)
Er ikke Herrens Dag Mørke uden Lys? og bælgmørk uden Skin paa den?

Amos 5:21 (DA1871)
Jeg hader, jeg foragter eders Fester, og jeg finder ikke Behag i eders Højtidsforsamlinger.

Amos 5:22 (DA1871)
Thi om I end ofre mig Brændofre, saa har jeg dog ikke Behag i eders Gaver; og jeg ser ikke hen til Takoffer af eders fede Kvæg.

Amos 5:23 (DA1871)
Tag bort fra mig dine Sanges Brusen; dine Harpers Toner gider jeg ikke høre.

Amos 5:24 (DA1871)
Men Retten skal bølge frem som Vandene og Retfærdighed som en stedse rindende Bæk.

Amos 5:25 (DA1871)
Mon I have bragt mig Slagtofre og Madofre i Ørken i fyrretyve Aar, o Israels Hus!

Amos 5:26 (DA1871)
Men I have baaret eders Konges Hytte og eders Billeders Opstilling, eders Guds Stjerne, som I havde gjort eder.

Amos 5:27 (DA1871)
Og jeg vil bortføre eder ud hinsides Damaskus, siger Herren, Zebaoths Gud er hans Navn.