2 Samuel 5:1 (DA1871)
Da kom alle Israels Stammer til David i Hebron, og de sagde saaledes: Se, her ere vi, vi ere dine Ben og dit Kød.

2 Samuel 5:2 (DA1871)
Ogsaa tilforn, der Saul var Konge over os, da var du den, som førte Israel ud og ind; saa har Herren sagt til dig: Du skal vogte mit Folk Israel, og du skal være Fyrste over Israel.

2 Samuel 5:3 (DA1871)
Og alle de Ældste af Israel kom til Kongen i Hebron, og Kong David gjorde en Pagt med dem i Hebron for Herrens Ansigt, og de salvede David til Konge over Israel.

2 Samuel 5:4 (DA1871)
David var tredive Aar gammel, der han blev Konge, han regerede fyrretyve Aar.

2 Samuel 5:5 (DA1871)
Han regerede i Hebron over Juda syv Aar og seks Maaneder og regerede i Jerusalem i tre og tredive Aar over hele Israel og Juda.

2 Samuel 5:6 (DA1871)
Og Kongen drog hen og hans Mænd til Jerusalem imod Jebusiterne, som boede i Landet; og de sagde til David: Du skal ikke komme herind, men de blinde og lamme skulle drive dig bort; hvormed de vilde sige: David skal ikke komme herind.

2 Samuel 5:7 (DA1871)
Men David indtog Zions Befæstning, det er Davids Stad.

2 Samuel 5:8 (DA1871)
Thi David havde sagt paa den samme Dag: Hvo som helst der slaar Jebusiterne og naar til Vandrenden og slaar de halte og de blinde, som ere Davids Sjæl forhadte — ; derfor siger man: En blind eller en lam skal ikke komme ind i Huset.

2 Samuel 5:9 (DA1871)
Saa boede David i Befæstningen og kaldte den Davids Stad, og David byggede trindt omkring fra Millo af og indadtil.

2 Samuel 5:10 (DA1871)
Og David gik stedse frem og blev stor; thi Herren Zebaoths Gud var med ham.

2 Samuel 5:11 (DA1871)
Og Hiram, Kongen af Tyrus, sendte Bud til David med Cedertræ og Mestre til at udhugge i Træ og Mestre til at udhugge i Sten til Vægge, og de byggede David et Hus.

2 Samuel 5:12 (DA1871)
Og David fornam, at Herren havde stadfæstet ham til Konge over Israel, og at han havde ophøjet hans Kongedømme for sit Folk Israels Skyld.

2 Samuel 5:13 (DA1871)
Og David tog endnu Medhustruer og Hustruer af Jerusalem, efter at han var kommen fra Hebron; og der fødtes endnu Sønner og Døtre for David.

2 Samuel 5:14 (DA1871)
Og disse ere deres Navne, som ham fødtes i Jerusalem: Sammua og Sobab og Nathan og Salomo

2 Samuel 5:15 (DA1871)
og Jibkar og Elisua og Nefeg og Jafla

2 Samuel 5:16 (DA1871)
og Elisama og Eljada og Elifelet.

2 Samuel 5:17 (DA1871)
Der Filisterne hørte, at de havde salvet David til Konge over Israel, da droge alle Filisterne op for at søge efter David; der David hørte det, da drog han ned til Befæstningen.

2 Samuel 5:18 (DA1871)
Og Filisterne kom, og de spredte sig i Refaims Dal.

2 Samuel 5:19 (DA1871)
Og David spurgte Herren ad og sagde: Skal jeg drage op imod Filisterne? vil du give dem i min Haand? Og Herren sagde til David: Drag op, thi jeg vil give Filisterne i din Haand.

2 Samuel 5:20 (DA1871)
Og David kom til Baal-Perazim, og David slog dem der og sagde: Herren har brudt igennem mine Fjender for mit Ansigt, som Vand bryder igennem; derfor kalder man det samme Steds Navn Baal-Perazim.

2 Samuel 5:21 (DA1871)
Og de efterlode deres Afguder der, og David og hans Mænd toge dem op.

2 Samuel 5:22 (DA1871)
Men Filisterne bleve endnu ved at drage op og spredte sig i Refaims Dal.

2 Samuel 5:23 (DA1871)
Og David spurgte Herren ad, men han sagde: Du skal ikke drage op; men kom omkring bag paa dem, at du kommer til dem tværs over for Morbærtræerne.

2 Samuel 5:24 (DA1871)
Og det skal ske, naar du hører en Lyd af en Skriden hen over Morbærtræernes Toppe, da maa du røre dig; thi da er Herren udgangen for dit Ansigt til at slaa Filisternes Lejr.

2 Samuel 5:25 (DA1871)
Og David gjorde saaledes, ligesom Herren havde befalet ham, og slog Filisterne fra Geba indtil hen imod Geser.
Previous Chapter
« 2 Samuel 4
Next Chapter
2 Samuel 6 »

2 Samuel (DA1871) Chapter Selection

DA1871 Book Selection List