2 Peter 1:1 (DA1871)
Simon Peter, Jesu Kristi Tjener og Apostel, til dem, der have faaet samme dyrebare Tro som vi ved vor Guds og Frelsers Jesu Kristi Retfærdighed

2 Peter 1:2 (DA1871)
Naade og Fred vorde eder mangfoldig til Del i Erkendelse af Gud og vor Herre Jesus.

2 Peter 1:3 (DA1871)
Saasom hans guddommelige Magt har skænket os alt, hvad der hører til Liv og Gudfrygtighed ved Erkendelsen af ham, som kaldte os ved sin Herlighed og Kraft

2 Peter 1:4 (DA1871)
hvorved han har skænket os de største og dyrebare Forjættelser, for at I ved disse skulle faa Del i guddommelig Natur, naar I undfly Fordærvelsen i Verden, som har sin Grund i Begær

2 Peter 1:5 (DA1871)
saa anvender just derfor al Flid paa i eders Tro at udvise Dyd og i Dyden Kundskab

2 Peter 1:6 (DA1871)
og i Kundskaben Afholdenhed og i Afholdenheden Udholdenhed og i Udholdenheden Gudsfrygt

2 Peter 1:7 (DA1871)
og i Gudsfrygten Broderkærlighed og i Broderkærligheden Kærlighed.

2 Peter 1:8 (DA1871)
Thi naar dette findes hos eder og er i Tiltagen, lader det eder ikke staa ørkesløse eller ufrugtbare i Erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus

2 Peter 1:9 (DA1871)
den nemlig, som ikke har dette, er blind, svagsynet, idet han har glemt Renselsen fra sine fordums Synder.

2 Peter 1:10 (DA1871)
Derfor, Brødre! gører eder des mere Flid for at befæste eders Kaldelse og Udvælgelse; thi naar I gøre dette, skulle I ingen Sinde støde an.

2 Peter 1:11 (DA1871)
Thi saa skal der rigelig gives eder Indgang i vor Herres og Frelsers Jesu Kristi evige Rige.

2 Peter 1:12 (DA1871)
Derfor vil jeg ikke forsømme altid at paaminde eder om dette, ihvorvel I vide det og ere befæstede i den Sandhed, som er til Stede hos os.

2 Peter 1:13 (DA1871)
Men jeg anser det for ret at vække eder ved Paamindelse, saa længe jeg er i dette Telt

2 Peter 1:14 (DA1871)
da jeg ved, at Aflæggelsen af mit Telt kommer brat, saaledes som jo vor Herre Jesus Kristus har givet mig til Kende.

2 Peter 1:15 (DA1871)
Og jeg vil ogsaa gøre mig Flid for, at I til enhver Tid efter min Bortgang kunne drage eder dette i Minde.

2 Peter 1:16 (DA1871)
Thi vi have ikke fulgt kløgtigt opdigtede Fabler, da vi kundgjorde eder vor Herres Jesu Kristi Kraft og Tilkommelse, men vi have været Øjenvidner til hans Majestæt

2 Peter 1:17 (DA1871)
nemlig da han fik Ære og Herlighed af Gud Fader, idet en saadan Røst lød til ham fra den majestætiske Herlighed: „Denne er min Søn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag.“

2 Peter 1:18 (DA1871)
Og vi hørte denne Røst lyde fra Himmelen, da vi vare med ham paa det hellige Bjerg.

2 Peter 1:19 (DA1871)
Og des mere stadfæstet have vi det profetiske Ord, hvilket I gøre vel i at agte paa som paa et Lys, der skinner paa et mørkt Sted, indtil Dagen bryder frem, og Morgenstjernen oprinder i eders Hjerter

2 Peter 1:20 (DA1871)
idet I fornemmelig mærke eder dette, at ingen Profeti i Skriften beror paa egen Tydning.

2 Peter 1:21 (DA1871)
Thi aldrig er nogen Profeti bleven fremført ved et Menneskes Villie; men drevne af den Helligaand talte hellige Guds Mænd.
Previous Chapter
« 1 Peter 5
Next Chapter
2 Peter 2 »

2 Peter (DA1871) Chapter Selection

1 2 3

DA1871 Book Selection List