2 Korintherne 1:1 (DA1871)
Paulus, ved Guds Villie Kristi Jesu Apostel, og Broderen Timotheus til Guds Menighed, som er i Korinth, tillige med alle de hellige, som ere i hele Akaja

2 Korintherne 1:2 (DA1871)
Naade være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!

2 Korintherne 1:3 (DA1871)
Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud

2 Korintherne 1:4 (DA1871)
som trøster os under al vor Trængsel, for at vi maa kunne trøste dem, som ere i alle Haande Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud!

2 Korintherne 1:5 (DA1871)
Thi ligesom Kristi Lidelser komme rigeligt over os, saaledes bliver ogsaa vor Trøst rigelig ved Kristus.

2 Korintherne 1:6 (DA1871)
Men hvad enten vi lide Trængsel, sker det til eders Trøst og Frelse, eller vi trøstes, sker det til eders Trøst, som viser sin Kraft i, at I udholde de samme Lidelser, som ogsaa vi lide; og vort Haab om eder er fast

2 Korintherne 1:7 (DA1871)
efterdi vi vide, at ligesom I ere delagtige i Lidelserne, saaledes ere I det ogsaa i Trøsten.

2 Korintherne 1:8 (DA1871)
Thi vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om den Trængsel, som kom over os i Asien, at vi bleve overvættes besværede, over Evne, saa at vi endog mistvivlede om Livet.

2 Korintherne 1:9 (DA1871)
Ja, selv have vi hos os selv faaet det Svar: „Døden“, for at vi ikke skulde forlade os paa os selv, men paa Gud, som oprejser de døde

2 Korintherne 1:10 (DA1871)
han, som friede os ud af saa stor en Dødsfare og vil fri os, til hvem vi have sat vort Haab, at han ogsaa fremdeles vil fri os

2 Korintherne 1:11 (DA1871)
idet ogsaa I komme os til Hjælp med Bøn for os, for at der fra mange Munde maa blive rigeligt takket for os, for den Naade, som er bevist os.

2 Korintherne 1:12 (DA1871)
Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at i Guds Hellighed og Renhed, ikke i kødelig Visdom, men i Guds Naade have vi færdedes i Verden, men mest hos eder.

2 Korintherne 1:13 (DA1871)
Thi vi skrive eder ikke andet til end det, som I læse eller ogsaa erkende; men jeg haaber, at I indtil Enden skulle erkende

2 Korintherne 1:14 (DA1871)
ligesom I ogsaa til Dels have erkendt om os, at vi ere eders Ros, ligesom I ere vor, paa den Herres Jesu Dag.

2 Korintherne 1:15 (DA1871)
Og i Tillid hertil havde jeg i Sinde at komme først til eder, for at I skulde faa Naade to Gange

2 Korintherne 1:16 (DA1871)
og om ad eder at drage til Makedonien og atter fra Makedonien at komme til eder og blive befordret videre af eder til Judæa.

2 Korintherne 1:17 (DA1871)
Naar jeg nu havde dette i Sinde, mon jeg da saa handlede i Letsindighed? Eller hvad jeg beslutter, beslutter jeg det efter Kødet, for at der hos mig skal være Ja, Ja og Nej, Nej?

2 Korintherne 1:18 (DA1871)
Saa sandt Gud er trofast, er vor Tale til eder ikke Ja og Nej.

2 Korintherne 1:19 (DA1871)
Thi Guds Søn, Kristus Jesus, som blev prædiket iblandt eder ved os, ved mig og Silvanus og Timotheus, han blev ikke Ja og Nej, men Ja er vorden i ham.

2 Korintherne 1:20 (DA1871)
Thi saa mange som Guds Forjættelser ere, i ham have de deres Ja; derfor faa de ogsaa ved ham deres Amen, Gud til Ære ved os.

2 Korintherne 1:21 (DA1871)
Men den, som holder os med eder fast til Kristus og salvede os, er Gud

2 Korintherne 1:22 (DA1871)
som ogsaa beseglede os og gav os Aandens Pant i vore Hjerter.

2 Korintherne 1:23 (DA1871)
Men jeg kalder Gud til Vidne over min Sjæl paa, at det var for at skaane eder, at jeg ikke igen kom til Korinth.

2 Korintherne 1:24 (DA1871)
Ikke at vi ere Herrer over eders Tro, men vi ere Medarbejdere paa eders Glæde; thi i Troen staa I.