1 Timoteus 5:1 (DA1871)
En gammel Mand maa du ikke skælde paa, men forman ham som en Fader, unge Mænd som Brødre

1 Timoteus 5:2 (DA1871)
gamle Kvinder som Mødre, unge som Søstre, i al Renhed.

1 Timoteus 5:3 (DA1871)
Ær Enker, dem, som virkelig ere Enker

1 Timoteus 5:4 (DA1871)
men om en Enke har Børn eller Børnebørn, da lad dem først lære at vise deres eget Hus skyldig Kærlighed og gøre Gengæld imod Forældrene; thi dette er velbehageligt for Gud.

1 Timoteus 5:5 (DA1871)
Men den, som virkelig er Enke og staar ene, har sat sit Haab til Gud og bliver ved med sine Bønner og Paakaldelser Nat og Dag

1 Timoteus 5:6 (DA1871)
men den, som lever efter sine Lyster, er levende død.

1 Timoteus 5:7 (DA1871)
Forehold dem ogsaa dette, for at de maa være ulastelige.

1 Timoteus 5:8 (DA1871)
Men dersom nogen ikke har Omsorg for sine egne og især for sine Husfæller, han har fornægtet Troen og er værre end en vantro.

1 Timoteus 5:9 (DA1871)
En Enke kan udnævnes , naar hun er ikke yngre end tresindstyve Aar, har været een Mands Hustru

1 Timoteus 5:10 (DA1871)
har Vidnesbyrd for gode Gerninger, har opfostret Børn, har vist Gæstfrihed, har toet helliges Fødder, har hjulpet nødlidende, har lagt sig efter al god Gerning.

1 Timoteus 5:11 (DA1871)
Men afvis unge Enker; thi naar de i kødelig Attraa gøre Oprør imod Kristus, ville de giftes

1 Timoteus 5:12 (DA1871)
og have saa den Dom, at de have sveget deres første Tro.

1 Timoteus 5:13 (DA1871)
Tilmed lære de, idet de løbe omkring i Husene, at være ørkesløse, og ikke alene ørkesløse, men ogsaa at være sladderagtige og blande sig i uvedkommende Ting, idet de tale, hvad der er utilbørligt.

1 Timoteus 5:14 (DA1871)
Derfor vil jeg, at unge Enker skulle giftes, føde Børn, styre Hus, ingen Anledning give Modstanderen til slet Omtale.

1 Timoteus 5:15 (DA1871)
Thi allerede have nogle vendt sig bort efter Satan.

1 Timoteus 5:16 (DA1871)
Dersom nogen troende Kvinde har Enker, da lad hende hjælpe dem, og lad ikke Menigheden bebyrdes, for at den kan hjælpe de virkelige Enker.

1 Timoteus 5:17 (DA1871)
De Ældste, som ere gode Forstandere, skal man holde dobbelt Ære værd, mest dem, som arbejde i Tale og Undervisning.

1 Timoteus 5:18 (DA1871)
Thi Skriften siger: „Du maa ikke binde Munden til paa en Okse, som tærsker;“ og: „Arbejderen er sin Løn værd.“

1 Timoteus 5:19 (DA1871)
Tag ikke imod noget Klagemaal imod en Ældste, uden efter to eller tre Vidner.

1 Timoteus 5:20 (DA1871)
Dem, som synde, irettesæt dem for alles Aasyn, for at ogsaa de andre maa have Frygt.

1 Timoteus 5:21 (DA1871)
Jeg besværger dig for Guds og Kristi Jesu og de udvalgte Engles Aasyn, at du vogter paa dette uden Partiskhed, saa du intet gør efter Tilbøjelighed.

1 Timoteus 5:22 (DA1871)
Vær ikke hastig til at lægge Hænder paa nogen , og gør dig ikke delagtig i andres Synder; hold dig selv ren!

1 Timoteus 5:23 (DA1871)
Drik ikke længere bare Vand, men nyd lidt Vin for din Mave og dine jævnlige Svagheder.

1 Timoteus 5:24 (DA1871)
Nogle Menneskers Synder ere aabenbare og gaa forud til Dom; men for nogle følge de ogsaa bagefter.

1 Timoteus 5:25 (DA1871)
Ligeledes ere ogsaa de gode Gerninger aabenbare, og de, som det forholder sig anderledes med, kunne ikke skjules.
Previous Chapter
« 1 Timoteus 4
Next Chapter
1 Timoteus 6 »

1 Timoteus (DA1871) Chapter Selection

1 2 3 4 5 6

DA1871 Book Selection List