1 Korintherne 10:1 (DA1871)
Thi jeg vil ikke, Brødre, at I skulle være uvidende om, at vore Fædre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet Vorder mine Efterfølgere, ligesom ogsaa jeg er Kristi!

1 Korintherne 10:2 (DA1871)
og bleve alle døbte til Moses i Skyen og i Havet

1 Korintherne 10:3 (DA1871)
og spiste alle den samme aandelige Mad

1 Korintherne 10:4 (DA1871)
og drak alle den samme aandelige Drik; thi de drak af en aandelig Klippe, som fulgte med; men Klippen var Kristus.

1 Korintherne 10:5 (DA1871)
Alligevel fandt Gud ikke Behag i de fleste af dem; thi de bleve slagne ned i Ørkenen.

1 Korintherne 10:6 (DA1871)
Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi ikke skulle begære, hvad ondt er, saaledes som hine begærede.

1 Korintherne 10:7 (DA1871)
Bliver ej heller Afgudsdyrkere som nogle af dem, ligesom der er skrevet: „Folket satte sig ned at spise og drikke, og de stode op at lege.“

1 Korintherne 10:8 (DA1871)
Lader os ej heller bedrive Utugt, som nogle af dem bedreve Utugt, og der faldt paa een Dag tre og tyve Tusinde.

1 Korintherne 10:9 (DA1871)
Lader os ej heller friste Herren, som nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af Slanger.

1 Korintherne 10:10 (DA1871)
Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af Ødelæggeren.

1 Korintherne 10:11 (DA1871)
Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet til Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommen.

1 Korintherne 10:12 (DA1871)
Derfor den, som tykkes at staa, se til, at han ikke falder!

1 Korintherne 10:13 (DA1871)
Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe ogsaa Udgangen af den, for at I maa kunne udholde den.

1 Korintherne 10:14 (DA1871)
Derfor, mine elskede, flyr fra Afgudsdyrkelsen!

1 Korintherne 10:15 (DA1871)
Jeg taler som til forstandige; dømmer selv, hvad jeg siger.

1 Korintherne 10:16 (DA1871)
Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund med Kristi Blod? det Brød, som vi bryde, er det ikke Samfund med Kristi Legeme?

1 Korintherne 10:17 (DA1871)
Fordi der er eet Brød, ere vi mange eet Legeme; thi vi faa alle Del i det ene Brød.

1 Korintherne 10:18 (DA1871)
Ser til Israel efter Kødet; have de, som spise Ofrene, ikke Samfund med Alteret?

1 Korintherne 10:19 (DA1871)
Hvad siger jeg da? At Afgudsofferkød er noget? eller at en Afgud er noget?

1 Korintherne 10:20 (DA1871)
Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde Aander og ikke til Gud; men jeg vil ikke, at I skulle faa Samfund med de onde Aander.

1 Korintherne 10:21 (DA1871)
I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde Aanders Kalk; I kunne ikke være delagtige i Herrens Bord og i onde Aanders Bord.

1 Korintherne 10:22 (DA1871)
Eller skulle vi vække Herrens Nidkærhed? Mon vi ere stærkere end han?

1 Korintherne 10:23 (DA1871)
Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt, men ikke alt opbygger.

1 Korintherne 10:24 (DA1871)
Ingen søge sit eget, men Næstens!

1 Korintherne 10:25 (DA1871)
Alt, hvad der sælges i Slagterbod, spiser det, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn

1 Korintherne 10:26 (DA1871)
thi Herrens er Jorden og dens Fylde.

1 Korintherne 10:27 (DA1871)
Dersom nogen af de vantro indbyder eder, og I ville gaa derhen, da spiser alt det, som sættes for eder, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn.

1 Korintherne 10:28 (DA1871)
Men dersom nogen siger til eder: „Dette er Offerkød,“ da lad være at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og for Samvittighedens Skyld.

1 Korintherne 10:29 (DA1871)
Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thi hvorfor skal min Frihed dømmes af en anden Samvittighed?

1 Korintherne 10:30 (DA1871)
Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor hører jeg da ilde for det, som jeg takker for?

1 Korintherne 10:31 (DA1871)
Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da gører alt til Guds Ære!

1 Korintherne 10:32 (DA1871)
Værer uden Anstød baade for Jøder og Grækere og for Guds Menighed

1 Korintherne 10:33 (DA1871)
ligesom ogsaa jeg i alt stræber at tækkes alle, idet jeg ikke søger, hvad der gavner mig selv, men hvad der gavner de mange, for at de kunne frelses.